I disse 50 Shades of Grey dage bliver der talt utroligt meget om sex, men vores udskejelser på lagnerne og vores opfattelser af det har ændret sig drastisk gennem tiden. Fra renæssancens kyskhedsbælter til de løsslupne pudderparykker i 1700-tallet og til frigørelsen i 1960’erne. I dag spiller teknologien allerede en rolle i vores sexliv, og innovation og videnskabelige fremskridt har hjulpet os med “gøre det” siden en amerikansk læge begyndte at behandle “hysteri” med en damp-drevet vibrator i 1864. Nu er vi nået en tidsalder, hvor vi går i biografen for at se film om SM og bondage. Men hvad byder fremtidens sex på?

Forestil dig det her:

Du kommer hjem en sen aften fra arbejde. Du har lyst til sex. Men din kæreste er ude at rejse. Tilbage i 2015 ville I måske tænde for Skype for at ses og hygge lidt der, men denne aften, ude i fremtiden, rører du din kæreste, ved hjælp af teknologien – selvom hun sidder på den anden side af jorden. Og hun kan mærke din berøring.

Og hvis du ikke har en kæreste, er det ikke noget problem, for med denne teknologi kan du have sex med en virtuel partner på internettet og føle det som om, hun/han er virkelig. Eller du kan have din helt egen Sex Bot (sex-robot) liggende hjemme under sengetæppet.

5 frække om fremtidens sex:

  1. Teledildonics og den virtuelle følesans
    Haptisk teknologi, haptics eller kinæstetisk kommunikation er taktil feedback-teknologi, som genskaber følesansen. En genstand (det kunne for eksempel være en t-shirt) er forsynet med sensorer, der gør det muligt for brugeren at føle ting, på en virtuel måde. Det er blevet anvendt i vid udstrækning inden for lægevidenskaben, da teknologien gør læger i stand til at udføre fjern-kirurgi, men den er også blevet brugt til militærtræning og udforskning af rummet. Og selvfølgelig er sex det næste område, som teknologien vinder indpas på. Med produkter som “Hug Shirt,” der gør dig i stand til at føle berøring, eller “Kiss Transmitter” (beskrevet som en krydsning mellem en elektrisk tandbørste og et joystick af teknologiforfatter Robert lam) er føle-teknologien godt på vej ind i vores sexliv, selvom det stadigvæk er på et plan, der får de fleste af os til at trække på smilebåndet. Og så er der det elektroniske sexlegetøj, der kan kontrolleres af en computer eller få dig til at komme – også kaldet teledildonics eller cyberdildonics. “Fjernsex teknologierne” ser vi så småt begyndelsen på med produkter som Mojowijo, hvor du med en app-fjernbetjening for eksempel kan styre din kærestes dildo, og Lovepalz, der er et interaktivt sexlegetøj, du kan lege med alene eller online på “cyber-nydelsesplatformen”. Kondomproducenten Durex har lanceret “fundawear,” der er verdens første wearable technology (teknologi, som du tager på), der gør os i stand til at overføre personlig berøring fra en smartphone app til en partner, ligegyldigt hvor de befinder sig i verden.
    Fundawear
  2. Gør-det-selv 3D printede kønsdele og sex legetøj
    Den nemme adgang til billige 3D-printere har sat gang i et boom i efterspørgslen på personligt sexlegetøj, der kan bestilles online eller printes derhjemme – og en lang række nye start-ups og virksomheder dukker op for at imødekomme efterspørgslen. Tag New York Toy Collective, som nu tilbyder, hvad de kalder den “mest personlige og skræddersyede gave nogensinde.” Det er nemlig en kopi af din penis eller vagina, der bliver lavet med avanceret 3D-modellering, 3D-print og støbning i steriliserbar og kød -lignende silikone. Måske en idé til næste års Valentinesgave.. (eller ikke).
  3. Virtual reality og interaktiv porno
    Det er nu tid til at virtual reality kan tage springet fra militærtræning til gaming og sex. Hjemmesiden Red Light Center, der er en multiplayer virtual reality platform ligesom Second Life og World Of Warcraft, har omkring 2 millioner brugere (og ja, det er et spil baseret på sex og virtuel prostitution!). Platformen har også sin egen valuta “Rays”, og for dem kan du købe forskellige ydelser som interaktiv pornografi i Camgirl Alley, tøj, sko og virtuel ejendom. Hvis du ikke kan overtale en anden spiller til at have sex med din avatar, kan du også købe dig til det med “Rays”. Hjemmesiden er desuden vært for omkring 100 virtuelle bryllupper om måneden, og der er bryllupsplanlæggere, DJs, efterfester osv. Og folk tjener mange tusinde kroner om måneden ved at lave virtuel brudekjoledesign og planlægge bryllupsfesten. Og så kan man jo tænke om det, hvad man vil, men faktum er, at sider som Red Light Center bliver ved med at vokse.I Japan har virksomheden Tenga udviklet et produkt, som kombinerer et erotisk videospil, en Fleshlight-lignende tingest og Oculus Rift til at skabe et augmented reality sexlegetøj. Jeg forestiller mig, at vi på sigt vil kunne udleve alle vores vildeste og mest kinky fantasier med Tenga, og hvis du nogensinde har drømt om at have sex med Gaston fra Skønheden og Udyret eller en af de blå fra Avatar, så bliver det muligt.
    Tenga
  4. Digitale kærester
    Nogle vil måske mene, at en præference for den virtuelle verden frem for den virkelige verden er absurd, men i den japanske by Atami tager mænd på ferie med deres virtuelle video-kærester via dating-simulation-spillet LovePlus+. Det er en udvikling i Tamagotchi dillen, som du måske husker fra 1990’erne, hvor børn verden over passede virtuelle kæledyr via en lille plastic gadget, og hvor formålet var at inspirere en ægte følelsesmæssig tilknytning. I den Oscar-vindende film “Hende” fra 2014 bliver tendensen med de digitale relationer bragt ajour. Filmen, der foregår i fremtiden, fortæller historien om et dybt forhold, herunder vild sex, mellem en mand og hans virtuelle kærlighed Samantha, der er styresystemet på hans computer, og som derfor kan give ham lige præcis det, han har brug for. Det lyder måske sci-fi-agtigt, men hvis du har en iPhone, danner du måske også relationer med virtuelle væsener såsom Apples intelligente, personlige assistent, “Siri”, som dog stadig har sine mangler, men som hele tiden bliver forbedret.
  5. Robotsex og sexdukken Roxxxy
    Og så er der sex med robotter – eller Sex Bots, som de også kaldes. Den oppustelige Lolita-dukke er yt, mens Sex Bot’en Roxxxy er det nye.
    Roxxxy er verdens første sex robot og koster mellem $7.000 og $9.000. Roxxxy kommer med forprogrammerede personligheder, som genert, udadvendt og erfaren, og man kan også indstille hende til forskellige temperamenter, som træt eller liderlig. Og Roxxxy findes også i en mandlig udgave, hvis du skulle være interesseret.Proxy the Sex Bot

En fremtid hvor mennesker tilbringer deres liv koblet til en maskine, lever deres liv på internettet, mens de på samme tid får opfyldt ethvert fysisk begær med en række værktøjer, instrumenter og sex robotter, lyder måske ikke så tiltalende. Men teknologierne er her og mon ikke vi kun har set begyndelsen.

Læs mere: Fremtidens kondom (Huffington Post)

Comments

comments