“Giver innovation også dig slap diller?” Da min chef Anne Skare Nielsen stillede det spørgsmål første gang, stod spyttet ud i små stråler gennem mine sammenpressede læber. Jeg kunne ikke lade være med at sprutte lidt af grin. For hun har jo fat i noget. Vi får jo snart alle sammen slap diller, når vi bare høre den første stavelse “iiiiinno…” Puh, så begynder sveden af løbe lidt mellem bomuldsfnulleret under armene. For vi ved jo godt, at SÅ skal vi til at fingerere rundt med post-its, komme på spritnye tanker, der skal skabe værdi og som så bliver samlet i en glitrende rapport eller på en plakat på firmaets væg med “Her er Hansens Tagpaps (indsæt dit firmanavn) innovationsstrategi.”

Gab! Er det kun min hjerne, der i løbet af de sidste par minutter har mistet et par ellers friske, nye hjerneceller bare ved at tænke det scenarie igennem? Lad os droppe de forkromede innovationsplaner, der aldrig giver andet end slap diller.

10 trin til fremtidssikret og meningsfyldt innovation 

  1. Lyt højere:
    Lær at lytte til de uudtalte behov hos dine kunder, kolleger, interessenter, familie og venner. Hvad er det, de har brug for, som de ikke siger?My_butt_hurts_by_norbert79
  2. Sæt billede på dine kunder:
    En ny undersøgelse har vist, at kokke laver mere velsmagende mad, når de kan se, hvem de skal lave mad til. Hvis kokkene i eksperimentet kunne se deres kunder, blev deres retter vurderet til at være 10 procent mere velsmagende. Så hvad mon der sker, når du kan se dine kunder? Det er da et forsøg værd. Ud og tag billeder af nogle af dine kunder og sæt dem op på opslagstavlen, så du hele tiden kan se dem.452685699 kopi
  3. Lær at forudse fremtiden:
    Vi kan forudse fremtiden. Vi skal bare starte med at udelukke alt det, som vi ikke er sikre på, kommer til at ske. For der er nok tilbage. Begynd at kigge ud og forhold dig til, hvad det er for nogle trends i samfundet, der kommer til at ændre din branche – og som du derfor må arbejde på at være på forkant med i dag! Her er en lille guide til at spotte fremtiden >>451822995
  4. Tænk i paskram:
    En af vores styrker i Danmark er inkremental innovation – vi bygger ovenpå eksisterende viden. Selvom du/din virksomhed ikke har opfundet en raket, der flyver til Mars på 14 sekunder, er du sikkert stadig innovativ. Det er det, vi i Future Navigator kalder “paskram”. Kram der passer med andet kram. Der er ingen grund til, at vi forventer, at vi skal opfinde det revolutionerende nye, der vil betyde, at vi ikke engang har dybe tallerkner mere. Tænk i stedet i, hvordan I kan kombinere de løsninger, produkter og måder at gøre tingene på, som I allerede har. Et eksempel på paskram og inkremental innovation er rullekufferten. Mennesket har rejst i mange, mange år, og vi har haft kufferter i mange, mange år, men det var først i 1970, at man fandt på at sætte hjul på de tunge kufferter.. et voilà, så havde man rullekufferten, der har gjort det langt nemmere for os at rejse. Og jeg er overbevist om, at den kinesiske Ole-opfinder He Liangcai også mener, at hans scooter-kuffert er den nye rullekuffert og meningsfyldt paskram.TOPSHOTS-CHINA-AUTO-INVENTION-LEISURE
  5. Gå modsat:
    Kig i den modsatte retning af, hvad alle andre gør, for så ser du ting, som ingen andre ser og kan gøre ting, ingen andre gør. Forfatteren til “Flash Foresight” Daniel Burrus fortæller i sin bog og at gå modsat: En af mine unge venner åbnede en helt ny pædiatrisk tandlægepraksis. Hun havde en beskeden kundekreds, men hendes få patienter skabte ikke de henvisninger, hun havde håbet på. “Dette er en børnepraksis, ikke?” Sagde jeg. “Så lad os starte ved at nærme os den fra et barns synspunkt.” Så gik vi ned på vores knæ, bevægede os ind i venteværelset, og så os omkring. “Hvad ser du?” Spurgte jeg min ven. Hun kiggede på mig med overraskelse. “Ikke meget af noget! “Det var sandt. Alt i værelset var sat i øjenhøjde – voksen øjenhøjde. “Hvad nu hvis vi sænkede at receptionen, så vi kan få øjenkontakt med din søde receptionist?“ Og hvad med vores høresans? Når du kommer ind i lokalet, hvad hører du så? “Vi lyttede begge. Det lød som om, der var onde mennesker, der torturerede mus i det næste rum. Vi satte derfor noget beat-per-sekund musik til at efterligne beroligende hjerteslag og installerede lyddæmpende materiale på væggene. Så spurgte jeg min ven: “Hvad betyder lugten?” Vi erstattede den antiseptiske lugt (som er lig med panik for et barn) med en behagelig duft. Hendes praksis trivedes efter det!495009783
  6. Find ud af hvad “bedre” er for jer:
    I den vestlige verden har vi i mange år levet i en verden præget af “mere, mere tangegangen.” Det hele har handlet om, at vi skulle have flere ansatte, flere produkter i produktion, flere møder og have så vanvittigt travlt alle sammen, at stress er blevet en folkesygdom. Men nu står vi i et paradigmeskifte i verdenshistorien, hvor succes ikke længere kan måles i “mere”, men i stedet skal måles i “bedre”. Ikke i vækst, men i den positive påvirkning man har på andres liv og omverdenen. Vi skal ikke have mere ud af hinanden og vores ressourcer, men noget bedre. Uden en ændring i vores tankegang, laver vi bare det vi plejer. Så hvad er bedre for jer? Og fokuser jeres kreative kræfter ud fra det.79072134
  7. Spørg dig selv: skaber det, jeg laver, værdi?
    Et eksempel på en innovation, der for alvor skaber værdi er dåseåbneren. Da den britiske handelsmand Peter Durand i 1810 udviklede dåsen til den kongelige flåde, glemte han simpelthen at opfinde et redskab til at åbne dåsen med. Så de stakkels, sultne soldater måtte prøve at åbne maddåserne ved hjælp af bajonetter, knive og riffelskud. Det var først i 1858, altså efter 48 år med umulige og farlige måder at åbne dåserne på, at amerikaneren Exra J.Warner opfandt dåseåbneren. Det er da en innovation, der skaber værdi!dåseåbner
  8. Opsøg irritationen:
    Innovative mennesker opsøger irritation. Irritation er universets måde at aflevere et budskab på, som man ikke har lyst til at høre eller forstå, for så skal man til at lave en hel masse ting om. Irritations-træning er vigtigt, fordi vi har en naturlig præference for at retfærdiggøre vores adfærd og forsvare status quo, i stedet for bare at se virkeligheden i øjnene. Hvis ens magt bygger på, at jorden er centrum i universet, er det f.eks. meget nemmere at skyde ham, der siger, at det i virkeligheden er solen, end at skulle opdatere hele sit verdensbillede. (Har du brug for baggrundsviden, kan du google “kognitiv dissonans”). Så hvad irriterer dig allermest? Antag nu – ganske hypotetisk – at de/det, der irriterer dig, har ret, og du tager fejl. Hvad er det bagvedliggende budskab eller “call to change” (det er ikke altid, der er ét. Nogle gange er andre mennesker bare irriterende)?
  9. Hvad det er, I skal holde op med?
    Hvis vi kunne trykke ctrl-alt-del på det eksisterende system og slette alt det, vi “plejer”, hvad ville du så ikke tage med igen? Sagt med andre ord: Hvad skal du og I – i din organisation – holde op med, give slip på og smide ud? Find evt. en buddy at lave øvelsen med og hjælp hinanden med at gøre det realistisk. Giv hinanden en “do or dare” – udfordringen skal have en specifik dato, og du skal kunne sende et billede af det til din buddy.479484277
  10. Stop op og spørg dig selv:
    ”Hvis ikke jeg BURDE gøre ditten og datten, hvad gjorde jeg så i stedet?” Find på så mange “hvorfor ikke” og “hvad nu hvis” sætninger som muligt: “Hvorfor ikke…lave busstoppesteder med varmeblæser og kakao i? ” “Hvad hvis…internettet brød sammen? “Hvad hvis rosenkål smagte af chokolade?” Hvad hvis chefen var et barn på 5 år?” “Hvad hvis vi kunne bo på fjerne planeter?” “Hvad hvis…“, ”Når jeg har trykket ctrl-alt-del på det eksisterende, hvad ville jeg så tage med igen?”178443098

Det er meget tankevækkende, at 86% af de første Fortune 500 i 1955 ikke eksisterer i dag! Det er der mange grunde til, men en af grundene er, at verden omkring dem har udviklet sig hurtigere, end virksomhederne har tilpasset sig. For innovation handler også om kigge ud på de store og små bølger af trends og udviklinger, der kommer og forholde sig til, hvad det betyder. At sige “hej fremtid, hvor er det hyggeligt, at du kommer forbi.” For det værste, vi kan gøre, er at sætte os ned på vores flade og sige “det der internet (… indsæt selv en udvikling), går væk i morgen.” Hvis vi kan modarbejde vores abehjerners spjæt og røgslør, når den sidder fast i “det vi plejer,” der er så trygt og rart, så er vi godt i gang med innovationen!

Innovation er et mindset, mere end det er Georg Gearløs, der sidder i kælderen og finder på geniale, spritnye opfindelser. Innovation er ikke for de få, men for de mange.

Artikel: Hvad er en trend?

”WHEN IT CAN’T BE DONE, DO IT. IF YOU DON’T DO IT, IT DOESN’T EXIST”

Paul Arden

Comments

comments