… vil jeg også have lov til at poste den på Instagram!

Siden Facebook for alvor slog igennem i Danmark i 2007-2008, har fokus hovedsagligt været på at fremstå ih og åh så perfekte på de sociale medier, med speltboller, trutmundsselfier, og vilde feriebilleder. Men vi ser nu en modtrend til den (lidt selvfede) “perfekthed”. For nu tør vi så småt godt fremstå mere uperfekte og menneskelige – og også på Facebook.

Af Mette Sillesen og Louise Fredbo-Nielsen, fremtidsforskere i Future Navigator

Vi har for nylig blandt andet set en hype med “dad bod”, hvor utrænede kendisser og fædre postede billeder af deres hængemaver, men vi ser også flere og flere kendisser, der lægger billeder op af deres uperfekte kroppe med appelsinhud eller strækmærker, og herhjemme har en række kendte kvinder lagt deres usminkede ansigter på de sociale medier med hashtagget #mitsandejeg.

Vi lever nemlig i en ekstremt iscenesat tid, hvor folk er trætte af at tage sig ud på Instagram. Vi er blevet fascinerede af det virkelige, af det kantede, af det, der ikke bare er perfekt.

Det, der er meget sigende for fremtiden, er paradokserne, det modstridende, og vi ser mange modtrends: Så når flertallet fokuserer på at fremstå perfekte på Facebook, så begynder vi at få flere, der gerne vil være uperfekte.

Vi hungerer efter ægthed, autenticitet, mennesket bag facaden og noget andet (og mere) end det billedskønne.

Det er hot at være gammel!
Erfaring er in. Og alder er bare et tal. Flere af de store modehuse er begyndt at bruge mere modne modeller i deres kampagner. Blandt andet er skuespiller Julianne Moore én af tidens hotteste kvinder, selvom hun er næsten 55 år, og er nu blevet det nye reklameansigt for L’oreal. Hun har altså opnået en status som skønhedssymbol, trods sin alder (der kommer forhåbentligt et tidspunkt, hvor vores sidste sætning vil være totalt irrelevant..).

Det er supermoderne at være voksen og stå ved det. Hvis vi kigger på USA, er der kvinder som Oprah, der bliver rasende over nedslående begreber som ’antiage’.

Men selvfølgelig er udviklingen ikke så entydig. For på den anden side er skønhedsoperationer og kunstige skønheds-hjælpemidler blevet meget normale. Vi putter serum på vipperne, så de vokser, får sprøjtet Botox og Restylane ind hist og her og disse ikke-kirurgiske kosmetiske behandlinger har haft en eksplosiv vækst de sidste år. Men at ville fremstå lækker og toptunet for andre og ikke din egen skyld er ikke in.

“Skyld med skyld på”er yt
Fitness World kom for nylig i noget af en mediestorm, da de lancerede deres reklamevideo med veltrænede, seksualiserede kvinder, hvor hashtagget “ku’ godt”  blev brugt, som henvisning til, at kvinder skal træne og se perfekte ud for mænds skyld.

Hvis du jubler over kuglerunde baller og bare, flade maver, så er det fint, men attituden er, at hvis jeg har det godt med min blævrende mås, så vil jeg også have lov til at gå i bikini og til poste den på Instagram – uden at have skyld med skyld på over, at jeg ikke har været i træningscentret fire gange denne uge og spist grøntsager til morgenmad.

Har du brug for lidt befriende uperfekthed, så se videoen “This Girl Can”, der er en kampagne fra organisationen Sport England. Filmen vil gerne have unge piger til at slutte fred med deres kroppe og er i skrivende stund afspillet mere end 9 mio gange.

Bagsiden af den perfekte bagdel
Det er nok ikke så overraskende, at der også er en bagside til, at vi så længe har fokuseret på at fremstå så perfekte på de sociale medier.

Der er rigtig mange, der ikke føler sig gode nok og føler, at de skal præstere mere. Antallet af specielt unge piger og voksne kvinder med lavt selvværd vokser støt, og et stigende antal danskere bilder sig ind, at de er forkerte, for dårlige eller for grimme til at passe ind i samfundet. Nogle af konsekvenserne er, at de risikerer at udvikle spiseforstyrrelser og derudover, så stiger antallet af ensomme.

Der er altid nogen, der får flere likes, har federe billeder på Instagram og flere følgere end dig – men skideværemeddet! Det er lidt sjovere (mere hipt og sikkert også sundere) at være uperfekt!

Hør interviewet om emnet med Louise Fredbo-Nielsen på P4 her.

Comments

comments