Forestil dig det her: 

Det er år 2025. Du er 14 år.

Det er første skoledag for dig efter din ferie.

Du skal starte i 8.b.

Du har taget en pause på en uge med din familie, men de fleste af dine klassekammerater har fortsat undervisningen, da der ikke længere er noget, der hedder “sommerferie” eller “efterårsferie”. Du tager din specielle gamification-kontaktlinse på, der gør alt til en leg og henter alle dine lektier ned fra “skyen”, logger ind i det undervisnings-computerspil, der er skræddersyet specielt til dig og starter, hvor du slap, for algoritmerne ved præcist, hvor du kom til, hvad du har behov for at lære, hvad du er god til, og hvor du ligger sammenlignet med de andre elever.

Vi lever i en tid med accelererende forandring. Vi er nødt til at eksperimentere og finde ud af, hvad der virker i fremtidens skole. Teknologi har magten til at forvandle måden vi lærer på, og måden vi underviser på.

I denne artikel skal vi snuse lidt til, hvordan fremtidens skole kommer til at ændre sig (Og hvis du bliver hængende hele vejen igennem får du et link til artiklen “10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære”).

“Læring for læringens skyld er totalt uinteressant for elever. Det med at skulle sætte sig ned og lære noget uden at kunne relatere det direkte til noget i sin egen dagligdag, er noget som for de fleste vil være utroligt uinspirerende og en af årsagerne til, at så utroligt mange skoleelever bliver skoletrætte og ikke udlever deres fulde potentiale,”  fortæller Martin Thorborg i sit bud på fremtidens folkeskole.

Her er 7 måder fremtidens skole kommer til at ændre sig på:

1. Fra sommerferie til pauser
I fremtiden har vi ikke 6 ugers fastlagt ferie. Alle går ikke på efterårsferie i uge 42 og har 4 ugers skolesommerferie på samme tid. I stedet vil vi have pauser i løbet af skoleåret, når vi har brug for det.

2. Teknologien ændrer måden lærerne skal undervise på
“Flipped classroom” (omvendt klasseværelse), som er at vende de traditionelle undervisningsmetoder på hovedet ved at levere vejledning online uden for klasseværelset og bruge tiden i skolen som stedet at lave lektier, har vundet i popularitet i amerikanske skoler. Lærerens rolle bliver en guide-rolle, mens eleverne fx ser undervisningen på video hjemme i deres eget tempo, mens de kommunikerer med klassekammerater og læreren online.

Salman Khan er en af de førende inden for “flipped classrooms”, som startede med, at han lagde video-tutorials i matematik på YouTube til hans små fætre i 2004. Videoerne fik millioner af visninger og førte til oprettelsen af non-profit undervisningsportalen Khan Academy, der i dag tilbyder træningsvideoer med komplet læseplaner i matematik og andre fag.

3. Fra skoletaske til skyen (cloud)
Så hvad er fremtiden? Er det iPads til alle børn? Nej, jeg tror ikke, det er. Fremtiden handler ikke om én bestemt slags enhed (tablet, smartphone, you name it). Misforstå mig ikke, jeg elsker iPad, men iPads og andre mobile gadgets er “lige nu”. For nogle år siden eksisterede iPad’en slet ikke og i dag ved vi ikke, hvad der vil være fremtidens iPad. Måske vil det være bærbare enheder såsom computer-kontaktlinser. Hvem ved? Men i hvert fald handler fremtiden om at have adgang, at være i stand til at lære og samarbejde med forskellige mennesker fra hele verden – både lokalt og globalt. Undervisning og læring kommer til at være  både teknologisk, men også social. Fremtidens skoler kunne have en gruppe af elever og lærere, der møder op fysisk på skolen, som vi altid har haft det, men så også online studerende og lærere, der bor på tværs af landet eller endda rundt omkring i hele verden og som følger undervisningen via internettet. Undervisning er allerede begyndt at flytte sig derhen imod med “massive åbne online kurser” (MOOCs), hvor nogle af verdens bedste universiteter afholder online kurser (se fx Coursera, EdX, og Khan Academy) Fremtidens uddannelses-teknologi er i skyen. Med skyen og internet adgang er verden vores klasselokale.

4. Fra skammekrog til gaming:
Da den canadisk lærer og computer-programmør Shawn Young ønskede at pifte sin undervisning lidt op, var hans første tanke: Gaming. Det var nemlig en platform, som mange af hans elever kendte godt, og som havde vist sig at kunne engagere børn. Men computerspil havde også et dårligt ry i undervisningskredse. Flere mente, at det var for voldsomt, vanedannende og uden pædagogisk værdi. Nogle tidlige forsøg på at integrere pædagogisk indhold i spil var også mislykkedes. Trods disse kritikpunkter troede Shawn Young på ideen og endte med at skabe et meget anderledes computerspil. Classcraft, som spillet hedder, handler ikke om indhold, men er mere et motivationsværktøj og redskab til god opførsel.

“Lærerne underviser som normalt. De kan tilbyde eleverne point for god opførsel, stille spørgsmål, eller få eleverne til at spille i hold, og det giver dem en kobling til det virkelig liv,” siger Shawn Young.

Der er også sanktioner for dem, der ikke koncentrerer i klassen, kommer for sent, ikke afleverer opgaver til tiden eller er forstyrrende. Så i stedet for at sende de forstyrrende elever i skammekrogen får de straf i computerspillet.

Og når eleverne spiller i teams, betyder en en straf, at hele gruppen bliver påvirket, og det opfordrer dem til at arbejde sammen som et team.

Skærmbillede 2015-08-09 kl. 16.53.04

5. Fra eksamen til monitorering
Vi bliver monitoreret, målt og vejet af computere og algoritmer, der ved, hvornår vi har lært det, vi skal skulle, hvad vi endnu ikke er gode nok til, og hvad vi mangler at lære. Denne læringsmodel kaldes “adaptive learning” og forventes at kunne effektivisere læring enormt. Fx vil tilgangen kunne skræller et år af medicinstudiet (se Area9)

Den monitorering betyder så også, at vi slet ikke har brug for eksaminer i fremtiden – for computeren ved jo, når du har lært det, du skal. Vi har altså fået et digitalt spanskrør, der giver os smæk, når vi ikke lærer det, vi skal!

6. Fra karakterer til værdiskabelse
Det vigtige bliver, at vi lærer at navigere og skabe mening og værdi – ikke at få gode karakterer. Samarbejde, teknikker og selvtillid er vigtigere end at klare sig godt i matematik og dansk.

7. Fra traditionel dannelse til digital dannelse
I fremtiden vil vi kunne vise dannelse ved den måde, vi bruger teknologien på, fx ved at slukke mobiltelefonen. I fremtiden vil man se på både børn og voksne som udannede, hvis de lader sig styre af deres mobiltelefoner. Noget af det mest uhøflige bliver at tjekke mails, mens man sidder sammen med andre eller tale højt i telefon i et tog. Det kommer vi til at se skævt til. Læs hele artiklen ‘Fra et hjem med klaver‘ fra Fyns Stiftstidende.

Hvilke egenskaber kan fremtidens børn ikke leve uden? Læs hele artiklen (der er blevet delt mere end 13.000 gange) her

Comments

comments