Som jobsøgende, vil du kunne sparke rigtig meget røv, hvis du lærer at kigge på fremtidens trends og transformationer, så du kan gå ind i den verden, du lever i med livslang nysgerrighed og modig skabertrang.

Fra mere bullshit til bedre succeskriterier

En af de tranformationer, der bliver super vigtig de næste mange år, er, at vi går fra ”mere” til ”bedre”. Fra mere til bedre handler om, at vi skal til at forholde os til, hvad ”bedre” egentlig er for os. Vi skal stoppe med at køre hovedløst rundt i ”mere” og bare skrive flere ansøgninger, drikke flere netværkskaffer og mere, mere mere. Selvfølgelig er det super godt at være proaktiv og opfylde A-kassens regler, men vi skal også finde frem til, hvad bedre egentlig er for os selv.

For et par uger siden havde vi Anne, en fantastisk dygtig ung kvinde, på et kursus om fremtiden. Anne var ved at drukne i den store frustrationsflod, som der var blevet dæmmet op for, igennem et længere ledighedsforløb fyldt med ”mere”. En masse energi  var blevet brugt på at leve op til alle andres krav til hende og hendes næste job. På kurset tog Anne fat på at definere, hvad hendes ”bedre” er, og fandt ud af, at for hende er succes og det gode job ikke en høj løn, men et arbejde, som giver hende mulighed for at arbejde med sin passion for økologi og forretningsudvikling. Anne gik hjem fra kurset, sendte en ansøgning til et job, som passede hendes nye ”bedre” succeskriterier og hendes potentiale. Tre dage efter sad hun med drømmejobbet i hænderne. 

Den kløgtiges guide til fremtidens fedeste jobs >>

Fra fesen ressource til potent potentiale

Så hvis du vil have en plads på fremtidens arbejdsmarked, så skal du turde kigge på dig selv som et ”human potential” i stedet for en ”human ressource” – selvom folk omkring dig helt sikkert vil stikke dig en kæp i hjulet og fortælle dig, at det kan du da ikke (men bare tænk på, hvordan folk reagerede, da det blev proklameret, at mennesket skulle på månen – det blev ikke just modtaget med et “feeed idé”, men nok nærmere “arrester den tosse”).  Dygtige mennesker, der kender deres potentiale, går aldrig af mode. Og dygtige mennesker vil søge at være sammen med andre dygtige mennesker i dedikerede fællesskaber. Du skal skabe værdi gennem den, du er. Og derfor skal du finde ud af hvilke egenskaber, du skal træne og mestre, for at blive det menneske, du gerne vil være.

Vi møder ofte modstand, når vi begynder at forandre os og bevæge os i nye retninger - men husk, at det blot er folks abehjerner, der er bange for forandring.

Vi møder ofte modstand, når vi begynder at forandre os og bevæge os i nye retninger – men husk, at det blot er folks abehjerner, der er bange for forandring.

Hvad har du skabt ude i fremtiden?

I stedet for hovedsagligt at være bagud-fokuseret i dine ansøgninger, kan du sætte ord på hvad det er du kan skabe i fremtiden. Hvad er det du gerne vil være god til i fremtiden, og hvordan du kan forberede og benytte dig af de ting, du forventer, der kommer til at ske?

Omprogrammer din hjerne: Er du klar på en udfordring?

Hvordan ser din fede, fede fremtid ud?

Altså, der hvor solen skinner, familien og vennerne er omkring dig, du påvirker noget, flytter på og udretter ting, har mere overskud og du bruger dig selv og dine evner meget mere. Spørg dig selv:

  1. Hvad laver du mere af? Hvad bruger du mange timer på?
  2. Hvad er du holdt helt op med? (måske at skrive rapporter, brokke dig, sige ja til opgaver du hader).
  3. Hvad er du dygtig til?

Hvis du begynder at tegne et mentalt billede af hvordan din drømmefremtid ser ud, vil du også hurtigt blive drøn motiveret til at gøre det der skal til for at bevæge din i den retning.

Og få så fingeren ud!

Hverken du eller jeg har nogen eksistensberettigelse i fremtiden, hvis ikke vi fornyer os og bliver i stand til at forklare folk værdien af vores arbejde og vores employability. Så hvad er DIN employability? Hvad er det for en værdi du kan skabe for din kommende arbejdsplads og ikke mindst for dig selv?

Få fingeren ud og kom i gang med at skabe en fremtid, hvor du har en værdifuld plads og ikke ender som en udtjent og forvreden karklud!

Vil du på kursus i fremtidsforskning? Sådan lærer du at forudse fremtiden

Comments

comments